vinterdæk

Derfor er vinterdæk vigtige - Gode råd om vinterdæk

Derfor er vinterdæk vigtige

I Danmark er der ingen lov, der kræver, at du kører med vinterdæk. Du bestemmer derfor selv, om du vil skifte til vinterdæk i de kolde måneder. Selvom der ikke er nogen lov, der kræver, at du udskifter sommerdækkene til vinterdæk, så er det alligevel noget, der anbefales på det kraftigste.

Hvorfor skal jeg skifte til vinterdæk?

Hvorfor skal jeg bruge tid og penge på at skifte til vinterdæk, hvis det alligevel ikke sner eller er minusgrader i Danmark?

Det anbefales, at du skifter til vinterdæk, hvis du vil have et bedre vejgreb i de kolde måneder, hvor der rent faktisk er en risiko for, at det bliver glat på vejene.

Vinterdæk er nemlig bygget til at køre på glatte og våde veje, hvilket betyder, at du vil opnå et meget bedre vejgreb i forhold til, hvis du kørte rundt med sommerdæk.

Det betyder altså, at der vil være mindre risiko for, at du kører galt eller glider med din bil. Selvom der ikke er sne, slud og is på vejene, så kan det alligevel ende med at blive så koldt om morgenen, at det er glat på de danske veje.

Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Men hvornår skal jeg så skifte til vinterdæk? Det har en del at gøre med vejret. Hvis du hører ordene sne, is, slud og frostgrader i vejrudsigten, så er det en god idé at overveje at udskifte sommerdækkene med vinterdæk på din bil.

Som tommelfingerregel siger de fleste eksperter, at du skal skifte til vinterdæk omkring november måned, da der her er risiko for sne og frostgrader.

Hvad er fordelene ved vinterdæk?

Fordelene ved vinterdæk er, at de er mere fleksible samt blødere, end hvad eksempelvis sommerdæk er. Dette giver ikke mindst et bedre vejgreb, men det sørger også for, at du kan bremse nemmere og hurtigere.

Risikoen for, at du skrider ud, bliver også reduceret markant med vinterdæk. I sidste ende opnår du derfor en større sikkerhed, når du kører rundt i trafikken.

Det vil ikke mindst øge din egen sikkerhed, det vil også øge sikkerheden for andre bilister, der kører rundt på de danske veje.

Det er dog også muligt at vælge at få helårsdæk, hvilket er bedre end sommerdæk. Det er dog allerbedst med vinterdæk i de koldere måneder i Danmark.

Skal jeg skifte til vinterdæk?

Som vi har nævnt tidligere, så skal du ikke skifte til vinterdæk, da der ikke er noget lovkrav om dette i Danmark.

Men hvorfor er det så overhovedet nødvendigt, at jeg gør det? Især hvis der heller ikke er mange dage med is og sne på de danske veje. Der skal du dog huske på, at det rent faktisk er rigtig mange morgener, hvor der er is på vejene på grund af frostvejr om natten.

Det betyder altså, at hvis der er is på vejene, så kan det også være meget farligt – især hvis du kører rundt med sommerdæk.

Hvornår skal jeg få nye vinterdæk?

Selvom dine vinterdæk ikke er helt nedslidte, så er der rent faktisk mulighed for, at de bliver for gamle. Der er dog forskellige ting, som du skal være opmærksom på, da det er disse ting, der bestemmer, om dine vinterdæk er for gamle eller ej, samt om du skal have nye vinterdæk. Det siges nemlig, at det er en god idé, at du skifter dine vinterdæk til nogle nye, når der er gået omkring 5 til 6 år eller, hvis de har mindre end 3 millimeter mønsterdybde tilbage.

Hvor kan jeg få hjælp til at skifte vinterdæk?

Hvis du skal skifte til vinterdæk, så kan du få hjælp af et autoværksted til dette. Det er i hvert fald det, som de fleste danskere vælger at gøre. Hvad enten du skal skifte fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt, så kan et autoværksted være behjælpeligt med dette.

Dog er det en god idé at bestille en tid hos værkstedet i god tid, inden vinteren kommer alt for tæt på. I hvert fald hvis du vil sikre dig, at du får vinterdækkene på i tide.

Hvor skal jeg gøre af mine sommerdæk i vintermånederne?

Når du får vinterdæk på dine bil, så betyder det naturligvis også, at sommerdækkene bliver taget af. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at pakke dine sommerdæk godt væk samt passer på dem i de kolde måneder. Det er en fordel, hvis du opbevarer dine sommerdæk et tørt og varmt sted, da dette vil sørge for, at dækkene kan holde i længere tid.

Desuden er det en god idé, hvis du vælger at rense dækkene, inden du pakker dem væk, så al snavset ikke sidder fast indtil, du pakker dem frem og monterer dem på bilen igen.

Gode råd om vinterdæk

Hvis du vil vide alt det, du skal vide, når det kommer til vinterdæk, så skal du læse med her. Her kommer vi nemlig med gode råd om vinterdæk.

  • Hvis temperaturen er under 6 grader, så er det en god idé med vinterdæk.
  • Vinterdæk giver et bedre vejgreb i sammenligning med sommerdæk.
  • Loven siger, at dæk skal have minimum 1,6 mm dybt slidmønster. Dog anbefaler flere eksperter, at vinterdæk har minimum 3 mm.
  • Når du kigger på vinterdæk, så vil de typisk have et eller andet form for symbol med et snefnug eller mærket M+S. Det er derfor nemt at finde ud af, hvorvidt det er vinterdæk eller ej.
  • Med et korrekt dæktryk, så har du også mulighed for at få et bedre vejgreb. Du har mulighed for at finde dæktrykket i bilens manual. Hvis dækkene er kolde, så husk på, at du skal måle dæktrykket.

 

 

Seneste artikler